Ergonomi har givet trivsel

Fokus på ergonomi har givet bedre arbejdsmiljø og trivsel

Nogle gange skal der et ekstra spark til i den rigtige retning for at få det bedste ud af situationen. Det har virksomheden, INTERCAMP A/S, oplevet for nyligt. For selvom INTERCAMP i forvejen har stor fokus på sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, som de har opnået igennem deres gode samarbejde med den autoriserede arbejdsmiljørådgiver Avidenz, fik et påbud fra arbejdstilsynet stor positiv indflydelse på ikke bare det fysiske arbejdsmiljø men i høj grad også på det psykiske og dermed på trivslen generelt.

INTERCAMP importerer campingvognsmærkerne Kabe, Bürstner, Sprite og Vega og distribuerer dem gennem forskellige forhandlere i Danmark.  INTERCAMP samarbejder med ca. 30 af branchens omkring 60 nyvognsforhandlere. Derudover har INTERCAMP en afdeling, CAMPER FRITID, der leverer udstyr, tilbehør og originale reservedele til hele branchens ca. 60 forretninger. INTERCAMP har 25 fastansatte medarbejdere.

Medarbejdernes indflydelse har løftet processen

”Det er selvfølgelig aldrig rart at få et påbud, og det virkede da også noget uoverskueligt i starten”, indrømmer arbejdsmiljørepræsentant hos INTERCAMP, Finn Kruse Jensen. Men de besluttede sig for at få det bedste ud af situationen. Med hjælp fra Avidenz, der har været tovholder på processen, er det lykkes over al forventning. INTERCAMP har selv gjort det hårde arbejde, og så har Lotte Bjerg Sørensen, der er fysioterapeut hos Avidenz, løbende afholdt projektmøder med virksomheden. Et af nøgleordene i processen og hovedårsagen til det positive udbytte hedder ”medarbejderinvolvering”. Det blev besluttet, at medarbejderne på lageret skulle deltage aktivt og være med til at løse opgaven. Det blev gjort i følgende 3 step:

Step 1:

Alle medarbejdere fik udleveret gule og røde magneter. Dem skulle de placere på reoler, hvor de vurderede, der kunne forekomme tunge løft, når varerne skulle ind eller ud af reolen (jf. AT’s vejledning D 3.1 ”Løft, træk og skub”).

Step 2:

Lotte fra Avidenz afholdt et kursus om tunge løft for alle virksomhedens medarbejdere. Her lærte de blandt andet at vurdere, hvad der må løftes på baggrund af emnernes vægt, rækkeafstand og forværrende faktorer.

Step 3:

Alle medarbejdere skulle herefter gennemgå hele lageret en gang til for at vurdere, om der var flere varer, der skulle markeres med enten gul eller rød, eller om de i forvejen placerede magneter, skulle have en ny farve. Nu var der også fokus på forværrende faktorer som eksempelvis forover-bøjning i ryggen, vrid i ryggen samt løftede arme over skulderhøjde.

Undervejs blev der som nævnt fulgt op på tingene med et månedligt projektmøde, hvor Lotte gav gode råd om løsninger til de fremkomne observationer og var med til at finde nye fokuspunkter.

Enkle men effektive løsninger

De løsninger, Avidenz og INTERCAMP i samarbejde er kommet frem til for at sikre en sundhedsmæssig forsvarlig håndtering af kasserne på lageret, er ret enkle og overskuelige. Her er nogle eksempler:

  • Der pakkes direkte på pallerne i stedet for palle-kasser. Dermed undgår medarbejderne dårlige bevægelser og løft for at få tingene op i palle-kasserne.
  • Enkelte varer ligger på et mezzanin-lager, hvorfra de skal fragtes ned ad en trappe. For at undgå uhensigtsmæssige løft og bevægelser herved, er der blevet sat en sliske fast på trappen, så medarbejderne kan lade kasserne glide ned ad slisken og kun behøver at støtte dem en smule i stedet for at løfte på dem. En enkel og billig men virkelig effektiv løsning, som de allerede er blevet glade for hos INTERCAMP.
  • I varesortimentet er der nogle tunge markiser, som skal løftes op og ned ad reolerne. Til det formål har INTERCAMP fået produceret en løftevogn, der automatisk kan hejses op og ned, så medarbejderne ikke skal løfte de tunge markiser i en uhensigtsmæs-sig højde.
  • Desuden har INTERCAMP udarbejdet en stor plakat med instruktion til, hvordan ruller med tunge side-plader til campingvogne skal håndteres korrekt.
  • Ellers handler de fleste tiltag om at flytte rundt på tingene og få varerne leveret anderledes fra leverandørerne, så de ikke er pakket så højt op på pallerne eller er pakket enkeltvis fremfor 2 stk. i en kasse, så de har en mindre vægt ved levering.

Overvældede af det positive udbytte

Hos INTERCAMP er de helt overvældede over, hvor godt det hele er forløbet. ”Vi har formået at få et påbud vendt til noget positivt.  Vi kan her bagefter se, hvor lidt der egentlig skulle til, for at skabe nogle bedre rammer for vores medarbejdere. Som de fleste sikkert kender til, har de indgroede vaner tidligere spillet en stor rolle   dem har det været rigtig sundt at få rusket op i, så vi nu ser tingene med helt nye øjne”, udtaler økonomichef Annette Jensen og fortsætter: ”Jeg er i det hele taget meget positiv over, hvor godt det hele er gået. Nøgleordet har været at få alle involveret i processen og lytte til medarbejderes ideer, som de efterfølgende kunne se, har udmundet sig i funktionelle løsninger. Medarbejderne har derfor taget ejerskab over tingene, og de nye løfteteknikker m.m. har haft den personlige betydning for dem, at de kan mærke en væsentlig positiv forandring i kroppen, slutter Annette mens logistikansvarlig Dan Bisgaard Larsen supplerer: ”Vi kan mærke, at medarbejderne på lageret synes, det er sjovere at gå på arbejde nu. Der er en meget positiv tone og stemning derude. Så det har helt klart påvirket trivslen her også. Og det er da bare dejligt”.


Hent en pdf med hele historien her.


Læs mere om, hvad Avidenz tilbyder at hjælpe med inden for de ergonomiske forhold på både kontor og i produktionen.

 

Kontakt Avidenz

Har du spørgsmål, eller ønsker du Avidenz’ hjælp til at forbedre de ergonomiske arbejdsvilkår på jeres virksomhed, så kontakt os på telefon 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk.

Samarbejder med Avidenz

INTERCAMP har gennem nogle år samarbejdet med Avidenz i forhold til at afholde årlig arbejdsmiljø-drøftelse og APV’er. ”Det er rigtig rart at blive holdt i hånden og blive opdateret om de lovgivningsmæssige procedurer, der skal overholdes, og det har fungeret super godt”, udtaler økonomichef hos INTERCAMP Annette Jensen og fortsætter: ”Vi har altid været rigtig glade for samarbejdet, og da vi fik et påbud vedrørende håndtering af kasser på vores lager, var det helt naturligt for os at få Avidenz til at hjælpe os med at løse denne opgave. Det har fungeret perfekt, og i det hele taget været en spændende og lærerig proces, som har medvirket til en positiv udvikling hos os”.