Høretest

Det er et lovkrav, at medarbejdere, der er udsat for belastende støj, skal have tilbudt en høretest.

Mange medarbejdere i støjbelastede jobs har risiko for høretab, hvis der ikke tages de fornødne forholdsregler. Det giver forskellige gener i dagligdagen som eksempelvis besvær med at følge en samtale, når flere snakker. Personerne oplever derfor ofte at måtte bede om at få noget gentaget for at forstå, hvad der bliver sagt. De kan også have brug for at skrue højt op for lyden på deres tv til gene for resten af familien.
Desuden er en stor del af disse medarbejdere generet af tinnitus.

Høretest er et lovkrav

Lovkravet om høretest har eksisteret siden 2006. Her trådte Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 nemlig i kraft. Ifølge denne bekendtgørelse skal medarbejdere, som over en arbejdsdag er udsat for et støjniveau, der overskrider 80 dB(A) eller spidsværdier på 135 dB(C), tilbydes en vejledende høreundersøgelse. Arbejdsgiveren skal ligeledes stille høreværn til rådighed.

Ved støjniveauer over 85 dB(A) eller ved spidsværdier over 137 dB(C) skal medarbejderne have adgang til en arbejdsmedicinsk høreundersøgelse.

Avidenz tilbyder at gennemføre både den vejledende og den arbejdsmedicinske høretest af medarbejderne – uvildigt og systematisk. Vi foretager de nødvendige vurderinger og giver tilbagemelding til de enkelte medarbejdere og til virksomheden.

Medarbejderne og virksomheden får gennem høretesten og en lovpligtig støjkortlægning et godt og brugbart redskab til at forebygge høreskader.


Vi ser frem til at HØRE fra dig.

Redskaber til høretest